Metoder og læring
Jeg har stort fokus på det hele menneske; alt som omhandler både krop, tanker, følelser og ånd, og hvor intet er adskilt og altid i bevægelse og hvor sindsteminger skifter. For at øge din indsigt og bevidsthed om ”hele dig” anvendes samtaler, diverse modeller, meditation, kropslige udtryk og nærværsøvelser, tegnearbejde og drømme i sessionerne. Jeg arbejder for en stor del traumefokuseret da dette er både dybdegående, virksomt og nænsomt på samme tid.
Valg af metode/tilgang afhænger af de problematikker klienten kommer med.
NADA kan også anvendes som en del af den øvrige terapi eller anvendes særskilt, hvis der er særligt behov for ro og stabilisering.