Depression

Depression kan være en ensom kamp mod opgivelse, udmattelse, uro, tankemylder, ruminering ("tyggen drøv" på negative tanker, oplevelser), tilbagetrækning fra omgivelser, tomhed, skyld, skam m.v. Hvis man først har haft en svær depression, så ønsker man ikke at opleve det igen, da det kan være meget invaliderede. Depression skyldes ikke dovenskab, personlig svaghed eller mangel på evne til at tage sig sammen.

Hvorfor?

Depression kan komme i forbindelse med et stressforløb, dødsfald i familien, skilsmisse, arbejdsløshed, stoffer, fysiske sygdomme. Visse typer af medicin og stoffer, der bliver brugt i behandling mod depression, angst og søvnløshed, kan desuden også ved langvarig brug øge risikoen for depression.

Nogle lever også med de ”regelmæssige depressioner”, hvor man fra tid til anden løber ind i en depressiv periode, som man selv lige så stille kravler ud af uden dog helt at vide, hvorfor man igen havnede der, og hvordan man kom tilbage.

Hvorfor nogle bliver ramt af en depression, og andre ikke gør, er der vist ingen enkel forklaring på. Det er måske et komplekst samspil mellem vores tidligere oplevelser i livet samt belastende og stressende begivenheder her og nu.

Symptomer

Symptomer på depression er nedtrykthed, nedsat lyst, nedsat interesse og nedsat energi og træthed. Dette kan ledsages af endeløse grublerier uden løsning, bekymringer, nedsat selvtillid eller selvfølelse, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, besvær med at tænke eller koncentrere sig, indre uro eller rastløshed, angst, stress, søvnforstyrrelser og ændring i appetit eller vægt samt tanker om død eller selvmord.

Det er vigtigt at tale med sin læge, hvis man går med disse symptomer og har haft det i længere tid, herunder også om der er andet, som kan være årsagen til symptomerne.